Nye produkter

Nogle af mine skøre tegninger har nu fået lov til at sidde på krus, muleposer m.m.

Jeg har lavet mine designs på hjemmesiden Redbubble. Her uploader man sit billede og vælger, hvilke produkter det skal kunne trykkes på.

Se min side på Redbubble her:
Redbubble portfolio – johannevn

Redbubble producerer de enkelte produkter ved bestilling, så der bliver ikke lavet flere, end folk køber. Det synes jeg er fedt, så der ikke bliver produceret en masse junk, der ligger på et lager og samler støv.

Jeg vil gerne arbejde så bæredygtigt som muligt, så mit mål med de her produkter er at lave nogle få, flotte ting, som folk har lyst til at bruge i lang tid. Derfor har jeg valgt ikke at lave fx t-shirts.

Indtil videre har jeg nogle få produkter, og indtil videre er det kun mig selv, der har købt noget 😀

Men det er virkelig fedt med en kreativ udfordring, hvor jeg designer videre på nogle af mine illustrationer og spekulerer over, hvad der kunne se godt ud på et krus eller en mulepose.

Smid gerne en kommentar og fortæl, hvad du synes om mine designs!

4 forskellige morgen-doodles på krus, muleposer m.m.
Udgivet i blog og tagget , , , , , , , , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *